Det sunde kram

Det er sundt at kramme

Det sunde kram

Det er sundt at kramme

Et kram er måske kun en forbipasserende berøring, men den sætter tydelige spor i både krop og hjerne, og får os til at knytte os til hinanden.
Når vi krammer udskiller hjernen nervesignalstoffet Oxytocin (et lykke-, kærligheds- og krammehormon), der har en afgørende betydning for vores fysiske og mentale sundhed.

Krammehormonet Oxytocin udskilles hver gang du gør noget godt for dig selv. Oxytocin kaldes også for et kærlighedshormon, fordi det udløses ved kærlige handlinger og frigøres hos begge køn ved alle former for nærvær, samvær og fortrolighed.

Oxytocin er et berøringshormon (også kaldet kærlighedshormon)

At kramme er et godt middel mod stress fordi oxytocin sænker niveauet af stresshormoner som adrenalin, noraadrenalin og binyrebarkhormonet kortisol.

Oxytocin dannes i hjernens hypofyse og hormonerne frigøres herefter i blodbanerne. Oxytocinen påvirker vores centralnervesystem, som gør at vi slapper af. Afslapning bevirker at kortisolniveau, puls og blodtryk falder og man føler ro og velvære.
Lige under huden findes der nogle sansereceptorer, som registrere selv den mindste berøring. Når berøringen sanses sender det lynhurtigt et elektrisk signal til hjernen og hjernen bliver badet i hormonet oxytocin. Selvom mængden af oxytocin i blodet halveres på få minutter, så får vi glæde af det i lang tid, da den resterende mængde bliver i kroppen.