Krammehormonet oxytocin

Berøring stimulere frigørelsen af oxytocin

Hjerneforsker, Troels W. Kjær, der har udviklet metoden: Mindful Self Compassion, mener, at der er mange videnskabelige grunde til, at kram og gerne mange af dem, burde være en obligatorisk del af en travl hverdag. At kramme er et godt middel mod stress, fordi oxytocin sænker niveauet af stresshormoner såsom adrenalin, noradrenalin og binyrebarkhormonet kortisol.

Oxytocin dannes i hjernens hypofyse, og hormonerne frigøres herefter i blodbanerne. Oxytocinen påvirker vores centralnervesystem og gør, at vi slapper af. Afslapning bevirker, at kortisolniveau, puls og blodtryk falder, og at man føler ro og velvære.
Lige under huden findes nogle sansereceptorer, som registrere selv den mindste berøring. Når berøringen sanses, sender det lynhurtigt et elektrisk signal til hjernen, og hjernen bliver badet i hormonet oxytocin.

De fysiologiske effekter af oxytocin

Blodtryk og puls daler, smertetærsklen øges, blodets indhold af kortisol halveres, optagelsen af næring fra kosten forbedres, fordøjelsen fremmes, sårhelingstiden halveres, immunforsvaret styrkes, kolesteroltallet bliver lavere.

De psykologiske og følelsesmæssige effekter af oxytocin

Man bliver roligere og afslappet. Angst, bekymring, agressivitet og vrede dæmpes. Man føler velvære og glæde, kreativiteten stimuleres, og man oplever mere hengivenhed og ømhed overfor andre.

Oxytocin får mænd og kvinder til at danne par – derfor kaldes det kærlighedshormonet – og det hjælper os til at stole på fremmede mennesker. Det lille hormon stimulerer også den refleks som får brystmælk til at flyde. Det stimulerer amning og knytter moderen til barnet.

For mere om det sunde kram se: https://perbraendgaard.dk